Om klinikken

Om PEP-Fysioterapi og Osteopati.

Undersøgelse – Diagnose – Behandling

PEP -Fysioterapi og Osteopati er en klinik med beliggenhed i hjertet af Varde . Jeg fokuserer på at undersøge, diagnosticere og behandle de dybereliggende årsager til smerte, overbelastninger og irritationer etc.

Alt for mange mennesker går forgæves rundt med symptomer, som kan fjernes eller dæmpes til et tåleligt niveau.

Mit fokus og interesse på klinikken er en ostepatisk tankegang/tilgang til mine patienter.

Målet med behandlingerne er at fjerne årsagen til symptomerne, så patienten på lang sigt forbliver symptomfri, samt får råd og vejledning omkring træning til den enkeltes problem. Jeg ønsker et tæt samarbejde med patienternes praktiserende læger, for på bedste måde at få patienterne gjort raske så hurtigt som muligt.

Hvorfor PEP-Fysioterapi og Osteopati?

Formålet med PEP-Fysioterapi og Osteopati er at behandle mine patienter hurtigt og effektivt med høj faglighed, professionalisme og engagement. Jeg er dedikeret til mit fag og søger altid mere og nyere viden, som i sidste ende resulterer i en effektiv og kompetent behandling.

Formålet med klinikkens behandlingstilgang, er at fokusere på årsag og sammenhænge til kroppens skavanker, og ikke blot fokusere på kroppens symptomer. Årsag og symptom sidder meget sjældent det samme sted i kroppen.

Selvom du gennem længere tid har lært at leve med dine symptomer, og har fået at vide fra flere sider, at der ikke er noget at gøre, så må du ikke give op.

Min erfaring fortæller mig, at symptomer og årsag sjældent ligger det samme sted, så selvom du har ondt i knæet, ligger årsagen til dette ikke i knæet. Din krop har nu nået det punkt, hvor den ikke længere kan kompensere og reagerer derfor med smerte.

Det er derfor essentielt for mig hele tiden at dygtiggøre mig inden for osteopati samt forsøge at oplyse om osteopatiens muligheder og begrænsninger.

Mit mål er at få et tværfagligt samarbejde med både læger, fysioterapeuter, diætister, tandlæger og psykologer for at opnå de bedste behandlingsbetingelser for patienten.